23948sdkhjf

Matas mister omsætning

Omsætningen i 2. kvartal 2015/16 udgjorde 783,2 mio. kroner svarende til et fald på 1,2 pct. i forhold til 2. kvartal 2014/15.
I første halvår 2015/16 nåede omsætningen 1.609,7 mio. kroner sammenlignet med 1.619,8 mio. året før, fortæller Matas i en selkskabsmeddelelse.

Den underliggende like-for-like vækst i butiksomsætningen udgjorde 0,2% i 2. kvartal 2015/16.

EBITA udgjorde 123,0 mio. kroner i 2. kvartal 2015/16 svarende til en EBITA margin på 15,7% i forhold til 15,8% i samme periode året før.

Forventningerne til omsætningen i koncernen i 2015/16 er uforandret omkring 3,45 mia. kroner baseret på en forudsætning om en like-for-like vækst på omkring 1 pct..

Kæden vil i den kommende tid tilbagekøbe aktier for 125 mio. kroner i overensstemmelse med kædens kapitalstrukturspolitik om at lade overskydende likviditet tilfalde selskabets aktionærer.

- En fortsat positiv udvikling inden for salget af selektiv kosmetik og helseområdet blev i 2. kvartal delvist modsvaret af en nedgang i salget af hverdagsprodukter til personlig pleje. Det glæder os at vi, trods en begrænset underliggende omsætningsvækst, har fastholdt vores høje indtjeningsniveau. Gennem en nyudvikling og acceleration af vore væsentligste vækstdrivere, herunder Club Matas, Matas webshop og butiksnettet arbejder vi målrettet for at skabe fornyet langsigtet vækst. Samtidig er det glædeligt, at vi skaber pengestrømme, så vi kan igangsætte et nyt betydeligt aktietilbagekøbsprogram, siger Terje List, adm. direktør i Matas.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11